Hvert praktikforløb tilrettelægges individuelt, så ingen praktikforløb på STU Norddjurs er ens.
Det tager tid at finde sig til rette, lære det nye sted, rutiner og arbejdsopgaverne at kende og blive tilstrækkelig tryg til, at du kan udfolde dit fulde potentiale. Derfor vil et praktikforløb som udgangspunkt vare minimum 3 måneder.
Nogle praktikker afsluttes efter 3 måneder og andre kan vare i mange måneder. I nogle praktikker er du af sted én dag om ugen og andre praktikker flere dage om ugen. Timeantallet kan også variere fra praktikforløb til praktikforløb.
Praktikvejlederen med dig de første gange, men det kan også være, at du føler dig klar til at starte selv. Alle eksterne praktikforløb starter med et virksomhedsbesøg, hvor du besøger virksomheden sammen med din praktikvejleder. Under besøget aftales det, om praktikforløbet kan starte op.
Der vil ved alle praktikforløb være løbende opfølgningsmøder, så det sikres, at du trives og udvikler dig. Alle praktikforløb afsluttes med en grundig evaluering af praktikforløbet.