Om os

Hvad er STU Norddjurs.

STU Norddjurs er en 3-årig, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) for unge op til 28 år med særlige behov, som af forskellige årsager ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse, selvom den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

På STU Norddjurs har vi en vision om at skabe udviklende fællesskaber, som efterfølgende kan bruges videre i både fritidsliv, uddannelse og job. Vores højeste mål er at klæde den enkelte på til fællesskabet og netop give de studerende forståelse for dets værdier og muligheder.

Vi arbejder ud fra fire overordnende områder i vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse:

  1. ”Virksomhed” der består af et designværksted, som både tager sig af produktion og salg- og markedsføring af vores produkter. En ejendomsservice, der rummer både træ- og metalværksteder, som servicerer vores bygninger ude og inde, samt et madværksted der sørger for at alle har energi og kræfter til dagen. Alle værksteder er beskæftigelses- og/eller uddannelsesrettet
  2. ”Idræt og bevægelse” der styrker de studerendes fysiske sundhed og viden om hvordan krop og sind hænger sammen
  3. ”Selvforståelse og hverdagsliv” der styrker de studerendes mentale sundhed og viden om den enkeltes styrker og kompetencer samt indsigt i ADL. I forlængelse af selvforståelse tilbydes der individuelle forløb
  4. En valgfagspalet der rummer både klassiske skolefag, kreativ- og musiske fag mm. Vi underviser så vidt det er muligt i det de studerende er nysgerrig på at lære, som samtidig gør den enkelte så selvstændig og aktivt deltagende i voksenlivet som muligt

Billede af underviser Anette Schmidt

Anette Schmidt

Underviser

ans@norddjurs.dk

Tlf. 51 64 38 14

Billede af underviser Frode Hovgaard

Frode G. Hovgaard

Underviser

frh@norddjurs.dk

Tlf. 21 41 10 51

Billede af underviser Karen Jensen

Karen Jensen

Underviser

karj@norddjurs.dk

Tlf. 21 80 71 79

Billede af underviser Charlotte Hansen

Charlotte Hansen

Underviser

chah@norddjurs.dk

Tlf. 24 81 15 08

Billede af vores leder Klaus B. Knudsen

Klaus B. Knudsen

Leder

kbk@norddjurs.dk

Tlf. 29 32 99 51

Billede af Klaus B. Knudsen hund Elton

Elton B. Knudsen

Assisterende leder 

Billede af underviser Lars Langberg

Lars W. Langberg

Underviser

lal@norddjurs.dk

Tlf. 20 29 41 74

Billeder af underviser Louise Stæhr

Louise K. Stæhr

Underviser

lks@norddjurs.dk

Tlf. 51 77 64 06

Billede af underviser Trine Rasmussen

Trine H. B. Rasmussen

Underviser

trir@norddjurs.dk

Tlf. 21 84 25 48

Billede af underviser Anders Jørgensen

Anders Jørgensen

Underviser

andjo@norddjurs.dk 

Tlf. 21 24 98 29

Billede af underviser Caroline Toft

Caroline Toft Christensen

Underviser

ctc@norddjurs.dk

Tlf. 24 64 11 85

Billede af underviser Jens Boe

Jens Boe Bech

Underviser

jebc@norddjurs.dk

Tlf. 24 20 75 81

Billede af teknisk blæksprutte Jonas Madsen

Jonas Madsen 

Teknisk blæksprutte

jovlm@norddjurs.dk

 

Billede af underviser Anette Nimb

Annette Nimb

Underviser

animb@norddjurs.dk

Tlf. 21334311

Vores vision

På STU Norddjurs arbejder vi ud fra vores fælles vision:

“Vi skaber udviklende og læringsrige fællesskaber for alle. Vi står på tæer for at skabe positive erfaringer om fællesskabet og forståelsen for dets værdier og muligheder ind i voksenlivet.”

Visionen afspejler vores ønske om at skabe et trygt, anerkendende og inspirerende læringsmiljø, hvor den enkelte unge oplever sig set, hørt og betydningsfuld. Vi tror på, at menneskelig udvikling sker i relationer, og at deltagelse i fællesskaber er en central forudsætning for trivsel, dannelse og livsduelighed.

På STU Norddjurs arbejder vi målrettet for, at de unge opnår erfaringer med fællesskaber, som rækker ud over uddannelsestiden. Det handler både om sociale fællesskaber, arbejdsfællesskaber og medborgerskab – og om at give de unge mod, kompetencer og forståelse til at indgå aktivt i voksenlivet.

 

Vores pædagogiske tilgang

Den pædagogiske tilgang på STU Norddjurs er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, ressourcer, interesser og drømme for fremtiden. Vi møder de unge med en anerkendende tilgang, hvor relationen mellem den unge og medarbejderen er grundlæggende for læring og udvikling.

Vi arbejder struktureret, men fleksibelt, og tilrettelægger hverdagen, så der er tydelighed, genkendelighed og mening i aktiviteterne. Samtidig giver vi plads til forskellighed og individuelle behov, så den enkelte unge kan udvikle sig i sit eget tempo.

Læring på STU Norddjurs er praksisnær og erfaringsbaseret. Vi lægger vægt på, at de unge lærer gennem handling, deltagelse og refleksion – både i undervisningssituationer, i værksteder, i praktikforløb og i hverdagslivets fællesskaber. Fejl betragtes som en naturlig del af læringsprocessen og som en mulighed for udvikling.

Vi arbejder målrettet med:

  • sociale kompetencer og relationsdannelse
  • personlig udvikling og selvforståelse
  • kommunikative færdigheder
  • selvstændighed og ansvar for eget liv
  • forberedelse til beskæftigelse, uddannelse og et aktivt voksenliv

Fællesskabet er en bærende pædagogisk ramme, men vi har altid blik for balancen mellem fællesskab og individuelle hensyn. Vi støtter de unge i at finde deres plads i fællesskabet og i at bidrage med det, de hver især kan.