Lovgivning og målgruppe

Her kan du læse, hvad loven siger om blandt andet formål, indhold og målgruppen for STU

STU, eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, er en vigtig brik i det danske uddannelsessystem for unge med særlige behov. Denne unikke uddannelsesform hjælper unge med særlige fysiske eller psykiske udfordringer til at udvikle deres personlige og faglige kompetencer gennem specialpædagogisk støtte.

En STU-uddannelse er et koordineret forløb, der er skræddersyet til den enkeltes kvalifikationer, modenhed og interesser, og som sigter mod progression i den unges udvikling.

En STU varer typisk tre år og skal påbegyndes før den unge fylder 25 år. Det er en fleksibel uddannelse, som kan startes på forskellige tidspunkt af året, afhængigt af den unges behov og ønsker.

 

Målgruppen for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er unge med udviklingshæmning eller andre unge, der står over for fysiske eller psykiske udfordringer. Det kan også være unge, der ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser. 

De studerende på STU Norddjurs er blandt andet:

  • Unge med svære bevægelseshandicap
  • Multihandicappede unge
  • Unge med autisme
  • Unge med ADHD
  • Unge med andre psykiske lidelser
  • Unge med erhvervet hjerneskade.

STU-forløbet fokuserer på at styrke elevernes muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. Formålet er at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer for at forberede dem til en aktiv deltagelse i et selvstændigt og aktivt voksenliv (§ 1, stk. 1).

Dette opnås ved at gøre eleverne til en aktiv del af visitationsprocessen og planlægningen af deres uddannelsesforløb. De unges ord vægter tungt i denne proces. Kommunalbestyrelsen skal i dialog med den unge udarbejde en individuel forløbsplan, som afspejler deres ønsker og behov, herunder valg af uddannelsessteder og praktikophold (§ 2 a, § 4 a). Dette fremmer elevens engagement og medansvar for deres egen uddannelse, hvilket bidrager til en målrettet og personlig udvikling, i videst muligt omfang tilrettelægges for at understøtte den enkelte unges kvalifikationer og deres fremtidige muligheder. Det er også vigtigt at evaluere den unges opfyldelse af uddannelsesmålene for at sikre deres personlige, sociale og faglige udvikling.

Den personlige tilpasning af STU-uddannelsesplaner sikrer, at hvert forløb i videst muligt omfang imødekommer den enkelte unges behov og kvalifikationer (§ 4 a, stk. 2). Uddannelsesplanerne kan inkludere en bred vifte af elementer, lige fra traditionelle akademiske fag til botræning, værkstedsundervisning, og praktiske aktiviteter (§ 5, stk. 1). Disse elementer er designet til at dække hele spektret af kompetencer, som den unge kan få brug for i fremtiden, og understøtter udviklingen af både personlige og faglige færdigheder. STU-programmet er et koordineret forløb, der er skræddersyet til den enkeltes behov, kvalifikationer og interesser.

Det er vigtigt, at uddannelsesplanerne ikke følger et rigidt skema, men tilpasses løbende for at matche den unges udvikling og skiftende behov (§ 4 a, stk. 3). Planerne revideres efter behov og mindst en gang årligt i dialog med den unge, for at sikre at uddannelsen forbliver relevant og effektiv i forhold til deres fremtidige mål og potentiale (§ 4 a, stk. 3). Denne fleksibilitet understøtter en dynamisk og individuel tilgang, hvor uddannelsens indhold justeres i takt med den unges progression og skiftende behov.

STU-lovgivningen tager højde for livets uforudsigelighed ved at tillade eleverne at anmode om at afbryde ungdomsuddannelsen midlertidigt, eksempelvis på grund af sygdom.

Ifølge § 8 kan kommunalbestyrelsen godkende, at den unge midlertidigt afbryder deres særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (§ 8, stk. 1).

Loven sikrer også, at eleverne kan genoptage deres uddannelse, så længe de er under 25 år, og i særlige tilfælde kan der gives dispensation fra denne aldersgrænse (§ 8, stk. 2-3). Dette giver eleverne fleksibilitet til at tage en nødvendig pause og vende tilbage til deres uddannelsesforløb uden at miste retten til at færdiggøre det. Denne bestemmelse kan også være relevant i forbindelse med afslutningen af undervisningspligten, hvor unge, der har taget en pause, kan fortsætte deres undervisning, når de er klar til det.

Dette fleksible system understøtter elevernes individuelle behov og livssituationer, hvilket gør det muligt for dem at gennemføre deres uddannelse under de bedst mulige betingelser.

STU-lovgivningen fokuserer på en struktureret overgang fra ungdomsuddannelsen til voksenlivet, med det formål at forberede eleverne på selvstændig deltagelse i samfundet. Planlægning for fremtidig uddannelse er afgørende under denne overgang, da det hjælper med at udvikle personlige, sociale og professionelle kompetencer, der er nødvendige for en aktiv deltagelse i voksenlivet og potentielt videre uddannelse og beskæftigelse. 

§ 9 i loven kræver, at kommunalbestyrelsen senest 12 måneder før afslutningen af uddannelsen påbegynder udarbejdelsen af et ressourcepapir, som danner grundlag for planlægning af den unges fremtidige aktiviteter, herunder videre uddannelse eller beskæftigelse (§ 9, stk. 1).

Senest 3 måneder før uddannelsens afslutning skal der afholdes et møde med den unge for at diskutere og planlægge overgangen til deres næste fase (§ 9, stk. 2).

Der udstedes et uddannelsesbevis, der beskriver uddannelsens indhold og de opnåede kompetencer, hvilket fungerer som dokumentation for den unges kvalifikationer (§ 9, stk. 3).

Hvis uddannelsen afbrydes permanent, udstedes et bevis for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvilket sikrer dokumentation for fremskridt, selv ved ufuldstændige forløb (§ 9, stk. 4).

Denne lovgivning sikrer, at uddannelsesforløbet tilpasses den unges behov og skiftende situationer, hvilket understøtter en velovervejet og individuel overgang til voksenlivet.